Sjov underholdning til din fest
Hvis festen står og banker på døren, så er det altid en god idé at have en lille selskabsleg eller 2 i ærmet så du kan diske op med noget sjov underholdning.
Uanset om der skal holdes bryllup, fødselsdagsfest, familiefest, nytår, halloween eller andet, så kan en sjov leg, både skabe god stemning, gøre folk fulde eller give alle et godt grin.
Her hos Festligt.dk elsker vi fester med et par sjove lege, der kan være med til at give sig og dine gæster en god aften.
Herunder har vi samlet en lang liste af lege og sjov underholdning du kan tage med dig, når du skal i gang med at planlægge den perfekte aften i godt selskab.
Du kan bruge indholdsfortegnelsen herover, til at finde sjov underholdning til din fest, og hurtigere finde, det der passer til din fest.
Sjov underholdning starter her
Dyk ned i de mange idéer vi har samlet i denne artikel, så du kan få stablet en fed fest på benene.
Alle legene kan tilpasses, så de passer til din fest, og den type gæster du har inviteret.
Det er kun din og dine gæsters fantasi, der sætter grænserne for, hvad der er sjovt for jer.
Vi har blot prøvet, at samle en masse sjove lege, og sjov underholdning, som både du, og dine gæster vil nyde.
Seddel under tallerken
Seddel under tallerken er en selskabsleg, hvor du som vært, har mulighed for at planlægge hele legen i god tid, så den er klar når dine gæster kommer.
Legen er god til at ryste gæsterne sammen og hjælper lidt med at fjerne hæmningerne.
For at lege legen seddel under tallerken, skal du inden festens start, have skrevet en række sedler du kan lægge under dine gæsters tallerken.
Når festen så er i gang, fortæller du dine gæster, at under hver tallerken ligger der en seddel, der alle indeholder en form for udfordring, de skal udføre i løbet af fx. middagen.
Gæsterne skal holde deres seddel hemmelig og til sidst på middagen, skal personen til venstre gætte, hvilken udfordring der var givet.
Husk at tilpasse udfordringerne til din målgruppe.
Det er måske ikke så sjovt med upassende udfordringer til en familiefest, hvor deltagerne er meget konservative.
- Papir
- Kuglepen
Husk at tilpasse legen, til det publikum der er. Ofte kan man tillade sig lidt mere, hvis man ved, folk bliver fulde i løbet af aftenen.
Seddel under tallerken skabeloner
Vil I gerne lege seddel under tallerken, så anbefaler vi vores artikel om legen.
Her har vi lavet en masse skabeloner, som I blot skal printe ud, klippe til og lægge under folks tallerkener.
Vi har lavet en række editions, så du kan tage de almindelige, de upassende, dem der passer til julefrokosten eller dem der passer til nytårsfesten.
Vi har også lavet en skabelon der hedder Empty edition, så du selv kan udfylde dine sedler.
Eller personal edition, hvor du blot skal skrive et navn på en række sjove sedler.
Karaoke
Elsker du og vennerne at sætte lidt krydderi på stemningen og ikke mindst have det sjovt med hinanden?
Så er karaoke en fantastisk mulighed for at få jeres konkurrencegen frem og varme stemmerne op, inden der melodi grand prix i den.
Karaoke er sjov underholdning for de fleste, uanset om de kan synge eller ej.
Med karaoke kan der både blive sunget en masse fede sange og ikke mindst blive konkurreret om, hvem der har den sprødeste stemme i selskabet.
Der er mange måder at spille karaoke på. I “gamle dage” kunne man bruge SingStar på en Playstation. I dag kan man finde mange karaoke versioner af sange på YouTube.
Se også meget mere om, hvordan I leger karaoke til jeres næste fest, i vores kategori, med produkter til karaoke derhjemme.
Når I først har fundet den rette metode til at slippe jeres indre pop eller rock stjerne løs, så er det bare med at give den gas.
Del jer i hold og find så den der synger bedst, så I kan give det andet hold baghjul.
Herefter skiftes spillerne til at vise deres sangtalenter frem.
- Karaoke anlæg
- Computer
- Mikrofoner
- Spillekonsol
Sørg for at synge nogle sange som alle i selskabet kender, så alle kan være med og sidde på sidelinjen og synge med på klassikerne.
Quiz
En god quiz er en fantastisk måde at få gang i selskabets gæster, det er sjov underholdning, så I kan ryste dem sammen og teste deres viden samtidig.
Det er også muligt at lave en quiz igennem app’en Kahoot, som vi kommer ind på senere.
Alt efter antallet af gæster til festen, så skal der laves en række hold der kan dyste imod hinanden, eller alle deltagere skal deltage individuelt.
Hvis quizzen finder sted til fx. et bryllup, en konfirmation eller en fødselsdag, så er det oplagt at quizzen omhandler festens midtpunkt.
Er der tale om fx. en julefrokost eller anden temafest, så er det oplagt at man laver quizzen rundt om festens tema.
Husk at sørge for præmier til quizzens vinder, så der er en god grund for deltagerne til at tage quizzen seriøst og forsøge at vinde den.
- Papir
- Kuglepenne
- Kort med spørgsmål
- “Score board
Hit med sangen
Kan du huske det snart gamle program “Hit med sangen”, hvor Amin Jensen svingende hofterne til to musikglade hold, der gerne ville give den gas og quizze for at finde de sange der blev sigtet efter?
Det er sjov underholdning, der er kommet en sjov leg ud af, hvor du ikke skal benytte særligt meget udstyr for at have det sjovt.
Alle deltagere bliver delt op i 2 hold, der skal dog også være en dommer.
Første deltager får høretelefonerne på og får spillet noget musik i ørerne.
Deltageren skal så synge det der bliver afspillet.
Resten af holdet skal herefter gætte, hvilken sang der er tale om.
Runden slutter når alle deltagere på begge hold har været igennem med at synge.
For at finde en vinder, så tager man tid på hvor lang tid det tager at gætte hver sang og lægger tiden sammen,
Holdet med kortest tid har vundet spillet.
- Høretelefoner
- Musik (smartphone fx.)
Tip en 13'er
Tip en 13’er er en klassiker fra sportens verden, hvor man skal gætte udfaldet af en række fodboldkampe.
I sport er det måske ikke sjov underholdning, men mere en måde at vinde lidt penge på.
Men hvorfor ikke tage den idé til nye højder, ved at indføre det i festen.
Det er en leg, hvor gæsterne får lov til at tænke over, hvad der skal ske i løbet af aftenen, eller det er en måde, hvorpå man kan lære de andre gæster, eller værten bedre at kende.
Inden festen starter, så skal du have lavet en tipskupon, hvor der er 3 svarmuligheder på.
Er det fx. til et bryllup, hvor man vil se, om det er bruden eller gommen der “vinder” kan X, altså midten, være at de er lige gode.
Hvis I vælger lidt svære eller aktive spørgsmål, er det en god mulighed for, at kunne aktivere gæsterne, så de taler mere sammen.
Husk at dele svarene ud, eller finde svarene, så man kan kåre en vinder af konkurrencen med tipskuponen.
- Papir med en tipskupon
- Kuglepenne
- (Ting til lege)
Hvis I har tiden til det, så kan I lave de forskellige spørgsmål til aktiviteter, hvor I til et bryllup, fx. sætter bruden og gommen til at konkurrere i de forskellige kategorier, for at se, hvem der vinder jeres tipskupon.
Margretheskål
Margretheskål er en klassiker til fester, hvis man søger sjov underholdning..
Både fordi den er let at lege, men også fordi, den kan være utroligt sjov, for alle festens deltagere.
Det er en leg, hvor alle kan være med, og kan sætte deres egen agenda.
Legen er billig, og man har ofte tingene i huset, så man hurtigt kan komme i gang.
For at lege Margretheskål, så skal alle deltagere tage nogle små stykker papir, og skrive navnet, på en række kendte personer ned.
Alle sedlerne lægges så i skålen, så man ikke ved hvad der står, og ikke ved, hvem der har skrevet hvilke sedler.
Det er vigtigt, at man skriver kendte personer, som de fleste må formodes at kende, da det gør legen lidt sjovere.
Der er intet til hinder for, at man fx. skriver fiktive personer, hvis man blot sætter præmissen for det, inden man starter.
Del alle deltagerne op i hold eller par, hvor den første person trækker en seddel fra skålen, og skal nu beskrive personen, så den anden kan gætte den, men uden at sige navnet.
Herefter har de 1 minut til at gætte, og så går det på omgang til næste hold.
I kan også gøre det, hvor alle gætter, men det er oftest sjovere, hvis det er en eller få personer, der skal gætte, så tager det lidt længere tid, og de andre deltagere kan sidde og hviske, hvis de har gættet det.
Trækker man en seddel, hvor der fx. står “Donald Trump” kan man sige ting som “Amerikansk Præsident”, “Milliardær”, “Orange”, “Sjovt hår”, og så burde den være hjemme.
Legen kan gøres lidt mere udfordrende i Rune 2, hvor man bruger de samme sedler, men vælger at mime, i stedet for.
- En Margretheskål (En skål/ En hat)
- Små stykker papir
- Kuglepenne
Hvis I som gruppe, har en fælles passion, fx sport, videnskab eller andet, så er det oplagt, at gøre legen til en tema leg, hvor man prøver at gøre det lidt svære for de andre.
Tegn og Gæt
Tegn og gæt er en klassisk leg og sjov underholdning, når man skal holde fest.
Det er sjovt, især hvis der er nogen med, der ikke er så gode at tegne, eller som måske har en anden opfattelse af ordene.
Det er en leg, de fleste kan hygge sig med, uanset alder, køn eller evner til at tegne.
Alle deltagere skal deles op i hold, gerne af 2 personer på hvert hold.
Er man mange deltagere, kan man godt være flere.
Herefter skal en på holdet vælge en seddel med et ord på, som de så har et minut til at tegne.
Den anden, eller de andre på holdet, skal så, imens der tegnes, gætte hvad der tegnes.
Hvis det gættes, inden tiden udløber, så får holdet et point.
Kan de ikke gætte det, så får det eller de andre hold, mulighed for at gætte det, for at vinde et point til deres hold.
- Papir / en tavle
- Noget at tegne med
- Kort med ord
- Et stopur
Hvis I har nogle nørdede interesser, så er det sjovt, at bruge dem som inspiration, til hvad der skal tegnes.
Hvem er jeg?
Hvem er jeg, som også går under navnet gæt og grimasser.
Det er lidt en anden version af tegn og gæt, hvor man i stedet for at tegne, skal gætte hvem man er.
Denne leg er også en klassiker, og er ekstra sjov, når folk har fået noget at drikke, inden de spiller.
Den giver sjov underholdning, til alle ved festen.
Alle personer der deltager i legen, skal skrive en eller flere post-it’s med en masse kendte personer eller figurer på.
Alle sedlerne lægges i en skål, og blandes rundt.
Herefter skal alle deltagere, efter tur vælge en post-it og sætte den i panden., uden at se hvad der står på den.
Herefter skal han eller hun stille spørgsmål til de andre deltagere, for at finde frem til, hvem man er blevet.
Det kan fx være spørgsmål som, er jeg en mand, er jeg en kvinde, er jeg et dyr osv.
Vil man gerne dyste med hinanden, kan man give point for antallet af spørgsmål, hvor den med det laveste antal point, er vinderen af legen.
- Post-it’s
- Kuglepen
For at gøre legen lidt svære, kan alle sætte en post-t i panden samtidig, og man kan så gå i ring og stille spørgsmål, hvor hver deltager får et spørgsmål per tur. Hermed skal man tænke lidt længere over, hvem man er, samtidig med, at han skal assistere de andre, i hvem de er.
Gæt og Grimasser (Charades)
Gæt og grimasser, er lidt samme spil som tegn og gæt, med den åbenlyse forskel, at der skal mimes, og ikke tegnes.
Man kan dog bruge de samme sedler, eller samme udgangspunkt, for legen.
Det er en sjov leg, der kun bliver sjovere, når man har fået noget alkohol indenbords, og måske ikke kan styre kroppen lige så meget.
Start med at lave en masse sedler, med ord på, som hver især er noget man kan mime.
Det kan både være personer, film, ting, eller måske et ordsprog.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er sjovt.
Del deltagerne op i hold, helst i par, af 2 personer.
På skift, skal en fra holdet mime, hvad der står på en af sedlerne.
resten af holdet, har så 1 minut, til at gætte, hvad der bliver mimet.
Hvis det gættes, får holdet et point.
Kan det ikke gættes indenfor 1 minut, så må det andet hold give det et skud, og se om de kan gætte det.
- Papir
- Kuglepen
- Et stopur
Den mærkelige Gæst
Den hemmelige gæst, er lidt anderledes, fra de fleste andre lege på den her liste, men stadig, virkelig sjov underholdning.
For den hemmelige gæst, er ikke noget, dine gæster skal være opmærksomme på, er noget der sker.
Det kan skabe drama og intriger til festen, og blive til en rigtig sjov historie, både under og efter festen.
For at få godt gang i den hemmelige gæst, så skal du invitere en person til festen, som ikke er en del af den sociale gruppe du ses med.
Denne gæst, skal så gennem spørgsmål, handlinger og forskellige indslag, “røre i gryden” og skabe sjov og intriger til festen.
Det skal være en person som ingen kender, så der bliver stillet en masse spørgsmål.
Det kan fx. være, at gæsten fortæller alle andre gæster, en ny historie om, hvordan de kender dig som vært.
Eller går rundt og spreder små, sjove rygter, om personer, som åbenlyst ikke er sande.
Det vil skabe en masse samtaler i hjørnerne, og være en rigtig sjov oplevelse, hvis det gøres rigtigt.
Det er ikke en leg dine gæster forventer, så de vil ofte få sig et rigtigt godt grin.
- En “Hemmelig” gæst
Limbo
Limbo er en sjov danseleg, som stort set alle kan være med til.
Det er sjovt at se sine venner, vise sin flexibilitet, og ofte ved man, at dem der dominerer yogatimen, også kan dominere limbo legen.
For at lege limbo, så skal I bruge en stang, eller et kosteskaft, hvis I ikke har en dedikeret limbo stang.
Denne skal enten sættes i en holder, eller holdes fast af to personer.
Alle deltagerne skal så under stangen, ved at bukke sig bagover, uden at røre eller vælte stangen imens.
For hver runde der danskes, så skal stangen en smule længere ned, indtil der står en vinder tilbage.
Husk at bruge den rigtige musik, når I leger limbo.
Du kan finde Chubby Checkers Limbo Rock, i YouTube videoen her, så skal du ikke lede så længe, efter den helt perfekte musik, til jeres limbo leg.
- En stang / Kosteskaft
- Limbo musik
Øl Stafet
Øl stafet er en rigtig fed klassiker, der giver sjov underholdning til alle, det kan få de fleste i konkurrence mode.
Det er en simpel leg, hvor man løber ens tafet, samtidig med, at man drikker en masse øl.
Legen kan leges med et stort antal mennesker, og kan få alle til at se rødt, så man vinder det hele.
For at lege øl stafet, så skal I dele jer op i 2 eller flere hold, med det samme antal personer på hvert hold.
Ca. 20 meter fra jer, sætter i øl på en lang række, lodret fra jer, med en øl per deltager på holdet.
Når I er klar, så skal hvert hold sende en deltager afsted, som løber op til den første øl, drejer rundt om øllen 0 gange, og derefter drikker den.
Når øllen er drukket, så løber deltageren tilbage, og tagger næste deltager, som så laver samme øvelse.
Når alle deltagere har været igennem, og alle øl er drukket, er vinderholdet dem, der kommer i mål først.
- Øl
Er folk ikke så glade for øl, så kan stafetten selvfølgelig også leges med vin, drinks eller cider.
Øl Bowling
Øl bowling er en sjov klassiker, når man sidder i en park, eller i en have, en varm sommerdag.
Det er en sjov leg, hvor man kan være en god håndfuld deltagere, men hvor tilskuere også kan være med i legen, alt efter, hvordan man bygger sine regler op.
For lige netop reglerne, er det der gør legen ekstra sjov.
- Øl
- Stole
- 1 Bold
I ølbowling, kan man spille både i en simpel og avanceret version, hvor der er stor forskel på, hvad man får ud af legen.
Fælles for dem begge, er at det er et sjovt drukspil, der godt kan gøre jer ret fulde.
I den simple version af øl bowling, sidder man i hold af to personer, enten overfor hinanden, eller i en rundkreds, hvis man er mere end 2 hold.
Hver holddeltager sidder på en stol, med plads nok imellem sig, til at der kan stå en tom øldåse, og en bold kan kastes imellem.
Skiftevis, så bowler man imod det andet holds tomme dåse.
Vælter man dåsen, så skal holdet, hvis dåse er væltet, bunde en øl.
Man kan også have en guldøl stående imellem sig, og dele den på holdet, hvis der ikke skal hardcore druk i den.
I den mere avancerede version af øl bowling, er reglerne faktisk den samme, som i den simple version, men her kommer dommer og regler ind i billedet.
Inden spillet starter, så skal der være en dommer, som ikke er en del af selve spillet.
Denne dommer bestemmer alt, og hvis deltagerne ikke følger dommeren, så skal de drikke en slurk af deres øl.
Dommeren sætter en række betingelser op, fx, at de er en mur bag stolene, deltagerne skal gå over inden de henter en bold fx. Her sætter dommerens fantasier grænsen.
Hold deltagerne skal ligeledes spørge dommeren om lov, inden de gør noget.
Fx. dommer, må jeg hente bolden, dommer, må jeg stille dåsen op, osv.
Gøres dette ikke, så skal der drikkes.
Er folk ikke så glade for øl, så kan stafetten selvfølgelig også leges med vin, drinks eller cider.
Øl Kroket
Ølkroket er en sjov udendørs leg, som man kan spille, hvis man er en fin gruppe af mennesker.
Det kræver man har en græsplæne udenfor, hvor man kan opsætte kroketspillet.
Det er et sjovt spil hvor man er aktiv og samtidig kan få sin konkurrenceside frem, imens man drikker en masse øl.
For at spille ølkroket, så kræver det man har et kroket spil.
Man skal så dele alle deltagere op på 2-4 hold, alt efter hvor mange man er.
Reglerne er som udgangspunkt de samme, som i almindeligt koket.
En stor del af spillet er dog, at du skal have en øl i hånden, hele tiden, hvilket gælder alle deltagere.
Dermed kan man kun skyde med en hånd.
Tømmer man sin øl, så må man sætte den på banen som en forhindring, dog skal der altid være et "kroket hoved" mellem forhindringer og dåser.
Rammer en deltager en forhindring, så skal de have en ekstra øl på holdet.
Snydes der, spildes øl eller anden form for snyd, så deles der tåre ud som straf.
- Kroket spil
- Øl
Beer Pong
Beer pong er sjov underholdning, som de fleste allerede kender.
Den bliver spillet over hele landet, og i rigtig mange aldersgrupper.
Det er en leg, der kræver lidt boldøje, samt at du virkelig kan få drukket rigtig mange øl.
For at spille Beer Pong, skal I først sætte spillet op.
I en trekant sættes 6 glas op, i hver ende af bordet, med ca. en halv dåse øl i hvert glas.
Ved siden af, skal stå et skylle glas med vand, i tilfælde af, at bolden ryger på jorden.
Del alle deltagere op i 2 hold, som står på hver side af bordet.
Skiftevis skal man kaste bolden mod modstanderens kopper, og rammer man en kop, så skal modstanderholdet drikke indholdet af glasset.
Hvis man bouncer bolden på bordet før den rammer i, så skal de drikke to glas.
Vinderen er det hold, der står tilbage med kopper, når det andet hold har drukket alle deres.
- 14 Beer pong kopper
- Beer Pong bolde
- Evt. Beer pong bord
- Øl
- Vand
Er folk ikke så glade for øl, så kan Beer pong selvfølgelig også leges med vin, drinks eller cider.
Flip Cup
Når I skal spille flip cup, så skal I deles op i 2 hold med lige mange deltagere på hvert hold.
De to hold skal stå over for hinanden ved et bord.
Alle spillere har øl eller andet de skal drikke i en kop foran sig.
De 2 første der står over for hinanden starter spillet.
Man starter ved at løfte koppen, skåle med hinanden, slå koppen blidt i bordet og så bunde indholdet.
Når man har drukket indholdet, så stiller man koppen på bordets kant, hvorefter man skal slå op på koppen, og få den til at lande på hovedet.
Man har alle de forsøg der skal til.
Når koppen er flippet, så er det den næste på holdets tur.
Nr. 2 drikker indholdet, flipper sin kop, og sådan fortsætter det, til hele holdet er igennem.
Holdet der først drikker og succesfuldt flipper sine kopper, har vundet.
Taberholdet kan tage en drink eller et shot som straf.
- Plastik kopper
- Øl
I kan udfordre jer selv i spillet, ved fx. at skifte rækkefølge, eller ved at vende kopper på alternative måder.
En alternativ måde kunne være, at vende koppen med munden, men hvor man kun må suge sig fast på siden af koppen, uden at bruge tænderne.
Slå søm i
Slå søm i, er et rigtigt værtshus spil.
Det er lidt et mande spil, fordi mænd her kan vise styrke, og vise hvem der er den bedste håndværker.
Men kvinder kan også sagtens være med i spillet, og de vil ofte gerne, udfordre de store stærke mænd.
For at spille slå søm i, så skal der dystes i, hvem der med færrest slag, kan slå et søm i træstubben.
Man starter med lige at slå enden af sømmet i stubben, så man ved det er stabilt.
Herefter skal man ramme sømmet hårdt, med hammeren, for at slå det ned.
Færrest slag vinder.
For at færdiggøre sin tur, så skal sømmet slås helt ned, og må ikke give lyd eller kunne mærkes, hvis man kører hammeren eller en finger henover.
Traditionen tro, så skal taberen give øl, til de andre deltagere, efter endt spil
- En træstub
- Lange søm
- En hammer
Ballondans
Ballondans kender du sikkert, fra fester i folkeskolen.
Men man behøver ikke være helt ung, for at kunne lege denne leg.
For den er også rigtig sjov, når folk er fulde.
Samtidig er det noget, som man kan lege, både i par og større grupper.
For at lege ballondans, så skal hver deltager, binde en ballon til sin ankel, der kan flyve frit rundt ved benet.
Man sætter musik på, og begynder så at danse.
Herefter skal man prøve at springe de andres balloner, samtidig med, at man forsøger at beskytte din egen ballon.
Sprænges din ballon, så er du idé af legen.
Vinderen af legen, der den der har sin oppustede ballon tilbage, når alle andre er ude.
- Balloner
- Snor
- Musik
Gaveleg
Gave legen er sjov underholdning til mindre fester, hvor deltagerne kender hinanden ret godt.
Her skal der nemlig deles gaver ud, men ikke til bestemte personer, men ud fra, hvem, der passer bedst på et udsagn.
For at lege gaveleg, så skal der købes en masse små gaver, det kan du fx. gøre billigt i Flying Tiger Copenhagen.
Hvis man gerne vil dele udgifterne, kan man bede sine gæster om at tage gaver med.
Men på hver gave, så skal der være et til- og fra kort, hvor der står et udsagn.
Det kan fx. være “Den med de største hænder”
Herefter kan gæsterne måle hænder, og finde “vinderen” af gaven.
Vil man gå all in, så kan der fx. være handsker, eller en håndcreme i gaven, så det passer til kortet.
Hvis man ikke direkte kan måle sig til svaret, så kommer stemmesedlerne ind i billedet.
Hvis fx. gaven er til “den bedste kammerat” så skal alle deltagere stemme, på hvem de mener, fortjener gaven.
- Små sjove gaver
- Til- og fra kort
- Stemmesedler
Nye ord i ordbogen
Nye ord i ordbogen, er en sjov leg, der kan samle både unge og gamle.
Det er sjov underholdning, som alle kan være med på.
Hver måned kommer der nye ord i ordbogen, nogle er relateret til tidens tand, mens andre er slang, som har eksisteret i mange år, men som ikke er blevet lagt i ordbogen.
Men hvor mange ord forstår i?
Når I har fået fat i listen over nye ord i ordbogen, som kan Googles rem ret hurtigt.
Eller I kan finde årets liste her
Så skal hvert ord skrives ned på et stykke papir.
Herefter skal man gætte, hvad ordet betyder.
Dem der kan gætte den rette mening bag flest ord, er vinderen af legen.
- Listen over nyeste ord i ordbogen
- Små stykker papir
- Kuglepen
Hold kort op
Hold kort op, er en rigtig sjov leg, fx. til bryllupper, runde fødselsdage, eller andre fester, hvor man har festlige indslag med.
Legen kræver lidt forberedelse hjemmefra, men bunder ud i, at man kender den eller de, der holder fest.
For at få sjov underholdning ud af legen, så skal man også kende deres forhold, til de andre gæster.
Inden I kommer til festen, så skal I have forberedt en række kort hjemmefra, så I er klar, når det bliver jeres tur, til at holde et indslag.
Det er vigtigt, at personerne, som det omhandler, ikke kan se de kort, der holdes oppe.
Herefter viser I kortene til forsamlingen, og dem de passer på det udsagn, der står på kortet, skal rejse sig op.
Herefter skal hovedpersonerne gætte, hvilken relation, eller oplevelse der er, til dem der står op.
Hvis sammenhængen gættes, så kan man give en lille gave eller belønning.
Husk at holde kortene, i en stemning, der passer til forsamlingen.
- Pap
- Tuscher
- Eller printede sedler
- Små gaver
- Er i familie med
- Har sovet i samme seng
- Har set “Hovedperson” nøgen
- Har gået i skole med
- Har arbejdet med
- Har været på ferie med
- Har lavet mad sammen med
- Har sovet på “Hovedpersonens” sofa
Regler til festen
Regler til festen, er lidt samme princip, som med “Seddel under tallerken”, som vi har været igennem tidligere, men stadig en kilde til sjov underholdning.
Men med denne version af legen, så kommer man uden om, at folk skal sidde bestemte steder, hvilket enten kan gøre det meget præcist, eller meget tilfældigt.
Inden dine gæster kommer, så lægger du en række sedler i konvolutter, der har en lille opgave skrevet på dem.
Det kan være opgaver som “Skål hvert kvarter” eller lignende opgaver.
Personen der får opgaven, skal så udføre den, i løbet af festen.
Du har mulighed for at skrive navne på konvolutterne, så du fx. kan give en bestemt opgave, til en bestemt person.
Husk at forklare gæsterne når de kommer, hvad legen går ud på, så alle får en sjov aften.
Husk, at de små sætninger skal være noget, man sagtens kan lave i løbet af aftenen, samt være noget, man kan gøre, når man er blevet lidt fuld.
- Papir
- Kuglepen
- Konvolutter
Du kan skrive små personlighedstræk på dine konvolutter, som “Den med de største fødder” Og dele dem ud, når alle gæster er kommet, for at få folk til at grine lidt.
Book sjov underholdning
Sjov underholdning er ikke altid, noget der kommer af sig selv, og nogle gange vil man gerne gerne presse lidt på, så gæsterne bliver underholdt.
Holder du et bryllup, en større fødselsdag, eller måske en fredagsbar på arbejdet, så kan budgettet hurtigt være til, at du kan booke sjov underholdning.
Der findes mange fede typer sjov underholdning, som du kan booke, uanset hvilken type fest du holder.
Husk, at det også skal passe til dine gæster, og stemningen hos festen
Brug Eventzonen, til sjov underholdning
Det er lidt akavet at booke et erhvervsforedrag, hvis stemningen nok nærmere er til en dj eller måske en gang stand-up.
Du kan finde mere, og massere af sjov underholdning, hos Eventzonen, der har noget til alle typer af fester.
De har samlet alle typer af sjov underholdning, i rigtig mange år, og har også, landets største udvalg af sjov underholdning.
Du kan kommunikere direkte med din underholdning, og finde frem til, den perfekte aftale, så du og dine gæster, kan blive underholdt bedst muligt.
Der er ingen start gebyrer, du betaler først, når du har fundet, den underholdning, der passer til dit event.
Stoledans
Stoledans kender du sikkert, fra fester i folkeskolen, hvor de ofte bliver brugt.
Stoledans er en sjov leg, hvor alle kan være med, og de fleste bliver ret konkurrencemindede, hvilket er det sjoveste.
Det kræver noget mere plads, end mange af de andre lege, men det er bare at kridte danseskoene.
Sæt alle stole op i en rundkreds, med sædet pegende udad.
Der skal være en stol mindre, end antallet af deltagere, der er med i legen.
Herefter starter I noget musik, og begynder at gå højre om rundkredsen med stole.
Når musikken stopper, skal alle sætte sig ned på en stol.
Den der ikke får en stol, er ude af runden.
Herefter skal i fjerne en stol, og gentage legen, indtil der er en stol og 2 deltagere tilbage.
Den der så vinder den sidste runde er vinderen af stoledansen.
Giv vedkommende præmien, eller spil måske bedst af 3.
- Stole
- Musik
- En præmie
Brug nogle lidt lettere stole, så kan deltagerne nemlig snyde lidt, og flytte på stolen, når der går vild konkurrence i legen.
Kahoot
De fleste kender måske allerede Kahoot, men hvis du ikke gør, så er du gået glip af et sjovt spil, og en omgang sjov underholdning.
Kahoot tager tv quizzen, og lægger den i hånden på alle, så de kan lave deres egen quiz, og quizze op til 1.000 deltagere, på en gang, og kun have en vinder tilbage.
For at spille Kahoot, så skal I enten have lavet en quiz, eller have fundet en quiz, som andre, allerede har lavet.
For at andre kan deltage, de skal enten downloade Kahoot app’en, eller gå via deres browser, til Kahoot.it
De skal så indtaste en spille kode, samt et navn.
Spille koden får du, når du starter en quiz.
Du går så igennem quizzen, og lader deltagerne svare, og konkurrere, om hvem der er bedst.
Du kan evt have en lille præmie, som kan gives til vinderen.
Og husk, ofte er en enkelt quiz ikke nok, fordi folk har det så sjovt med det.
- En computer, evt. storskærm
- En smartphone til hver deltager
- En Præmie
Hvis I kan lave en Kahoot, der handler om dem der holder fest, eller gæsterne, så bliver det ofte noget sjovere, end de generiske Kahoots.
Byg det højeste tårn
Byg det højeste tårn, er sjov underholdning, der kan bringe en ingeniør frem, i hvem som helst.
Den er super simpel, og kræver ikke andet forberedelse, end en tur i det lokale supermarked.
Det er en leg, de bruger som teambuilding, til jobsamtaler hos IKEA, for at finde ud af, hvordan kandidaterne arbejder sammen.
For at lege legen “Byg det højeste tårn” så skal deltagerne deles op i mindre grupper.
Antallet i gruppen, afhænger lidt af, hvor mange mennesker i er, men der bør minimum være 2 på hvert hold.
Hver gruppe skal have en pose spaghetti og en pose skumfiduser, eller en pakke tyggegummi.
Herefter, så skal hvert hold, ved hjælp af disse ingredienser, bygge det højeste tårn.
De får ikke yderligere instruktioner end det, så de skal selv finde ud af, hvordan de stabiliserer tårnet, samt bruger deres ressourcer bedst muligt.
Giv dem 10 – 15 minutter til at udføre opgaven, og mål derefter tårnene, for at finde vinderen, med det højeste tårn.
- Spaghetti
- Skumfiduser (Eller Tyggegummi)
- Målebånd
- En præmie
Du kan lægge små fælder ud, og fx. give dem andre typer af pasta, eller måske koge pastaen i 30 sekunder inden de får den.
Blyant i flasken
Blyant i flasken er en leg, du måske har leget som barn i folkeskolen.
Men det er faktisk en ret sjov leg, der især kan få konkurrencegenet frem i voksne mennesker.
Det kræver ikke meget forberedelse eller udstyr, og kan give sjov i lang tid.
Start med at binde en blyant i enden af en snor, og bind snoren om livet på den person der starter.
Længden på snoren skal være, så blyanten hænger ned bagfra og ca. til knæene.
Herefter skal personen squatte ned, og forsøge at få blyanten til at ramme flasken og gå ned i hullet.
Det kan være rigtig svært, når blyanten begynder at svinge frem og tilbage.
- Flasker
- Snor
- Blyanter
Bingo / Banko
Bingo, Bango, Pot, sjov underholdning kan have mange forskellige navne.
Ofte handler det lidt om, hvor i landet du kommer fra i landet.
Men det er ikke kun den ældre generation på plejehjemmene, der syntes det er en sjov leg.
Alle kan få den der følelse i maven, at nu mangler de bare nummer 16, og så er der en gevinst i hus.
For at spille Banko, så kan man enten gøre det, ved at have tallene 1 – 90 på små stykker papir i en hat eller skål, eller måske har man et bankospil, som man ofte kan købe til børn.
Derefter skal alle deltagere have, en eller flere plader.
En opråber, skal så råbe numrene op, en efter en.
Herefter spiller man til 1 og to rækker, samt fuld plade.
Vinderen af runderne, kan så få en lille præmie.
- Bingoplader
- Numre fra 1 – 90
- Små mærkater
- Præmier
Banko kan gøres til et drukspil, ved at lade alle taberne, drikke et shot, hver gang de taber en runde.
Profiler
Profiler er, lidt ligesom regler til festen og seddel under tallerken, en sjov underholdning, der gør alle til deltagere i legen.
Her får Alle gæster en profil, som de skal være eller spille under middagen.
Det giver sjove samtaler og underholdende små sketches.
Før festen starter, så skal du lave en konvolut pr deltager, som indeholder en form for personlighedsprofil.
Det kan fx. være, at en får profilen “Gammel Mand”, hvor vedkommende så skal lege, han er gammel, måske at han ikke har tænder, eller snakker sjovt.
Husk at finde på nogle profiler, som kan få folk til at grine.
Man skal selvfølgelig ikke tage profiler, der støder eller sårer nogle af gæsterne, alle skal have det sjovt, i løbet af jeres leg.
Som et lille quiz element, så kan man få folk til at gætte hvem folk er, evt. ved at lave en kahoot, eller en stemmeseddel, og dele præmier ud.
- Papir
- Konvolutter
- Blondine /Brunette
- Mand / Kvinde
- Håndværker
- Teenager
- Anden religion
- Fra et andet land
- Anden seksualitet
- Kendisser
- Andre deltagere til festen
- Kom selv på flere.
Det perfekte minut
Det perfekte minut er en leg, der giver sjov underholdning til festen, hvis man ikke er alt for mange mennesker.
Legen går i alt sin enkelthed ud på, at hold eller deltagere, skal udføre små, simple opgaver.
De har dog kun 1 minut til at gøre det.
Det lyder simpelt, men når man først skal spise et stykke tørt rugbrød på et minut, får man en anden tidsfornemmelse.
Det perfekte minut blev en gang vist på TV3 i et tv program med Robert Hansen i værtsrollen.
Når I skal spille det perfekte minut, skal I være lidt kreative med, at finde på en masse sjove små lege.
De fleste lege kræver noget fysisk, som fx. rugbrød, eller spil, som skal udføres.
Men fælles for alle lege er, at alle deltagere skal dem allesammen igennem, og får så point, hvis de udfører dem, inden for minuttet.
Kan de ikke gennemføre en opgave, så får de ingen point.
Men kan de udføre opgaven, så får de et point.
Den deltager eller hold, med flest point når det slutter, har selvfølgelig vundet.
Og vinderen bør modtage en præmie.
- Ting til udfordringer
- Stopur / Timeglas
- Præmier
- Spise noget
- Rugbrød
- Chokolade
- Is
- Pasta
- etc
- Lege med munden
- Flyt æbler fra balje med vand
- Find vingummi i æske med mel
- Jonglering
- Spil
- Brætspil
- Vendespil
- Kortspil
- Kabale
- Byg noget
- Fysiske lege
- Løb
- Hop
- Sjip
Musikquiz
Har du nogensinde deltaget i en musikquiz, hvor der ikke bliver spillet noget musik?
Men det er faktisk idéen bag denne musikquiz.
Her skal deltagerne nemlig gætte, hvilken sang der er tale om, ved at læse en Google Translate oversættelse, af et vers fra en sang.
Det er sjov underholdning, især hvis Google Translate er meget direkte i oversættelserne.
Inden I leger legen, så skal I have forberedt jer, og klargjort en række vers eller linjer, fra kendte sange.
Husk at tænke på sprog, så I oversætter til og fra sprog, der giver mening for deltagerne.
Et godt eksempel kan være “Blinding Lights” af “The Weeknd”.
- Computer
- Google Translate
- Papir eller en skærm
- Præmier
Leg gerne med sproget, og oversætte fx. nogle populære spanske sange, for at gøre legen noget svære.
På engelsk, i omkvædet lyder den således:
I said, ooh, I’m blinded by the lights No, I can’t sleep until I feel your touch I said, ooh, I’m drowning in the night Oh, when I’m like this, you’re the one I trust Hey, hey, hey
The Weeknd
Men når den oversættes til Dansk, så lyder det således:
Jeg sagde, åh, jeg er forblændet af lysene Nej, jeg kan ikke sove, før jeg mærker din berøring Jeg sagde, åh, jeg drukner om natten Åh, når jeg er sådan her, er det dig, jeg stoler på Hej hej hej
The Weeknd – På Dansk
Helium Jokes
Hvis du ikke selv har prøvet det, så har du helt sikkert hørt, nogen der snakker, efter at have inhaleret helium.
Det giver en sjov, og meget høj stemme, da helium er en lettere luftart, end ilt, som vi normalt indhalere.
Og det kan man bruge, til en sjov leg, hvor der skal fortælles jokes.
Bemærk, som du kan se lidt længere nede på siden, så er denne leg ikke helt ufarlig, og den skal leges på eget ansvar.
For at lege helium jokes, så skal I have en række dårlige jokes, skrevet ned på et stykke papir.
del deltagerne op i hold.
Herefter skal holdene på skift, inhalere helium, så deres stemme bliver lys.
Og så fortælle deres joke.
Hvis modstanderholdet griner, får de et strafpoint.
Det hold, med flest point, efter endt leg, har tabt spillet.
- Helium
- Balloner
- Jokes
Som alternativ til helium, kan man også benytte Svovlhexafluorid gas, der modsat helium, gør din stemme meget dyb.
Igen skal I huske, hvis I benytter det, så kan I opleve nogle af de samme problemer, som med Helium, da det ikke er sundt for lungerne, at inhalere meget af gassen.
Vil I lave et sjovt alternativ, men uden brugen af skadelige gasser?
Så kan I få fat i en såkaldt mundåbner, der holder læberne åbne, og som ofte benyttes ved tandlæger.
De gør det svære at tale, og dermed også fortælle sine jokes.
Helium er en gasart, det er derfor på eget ansvar, at lege denne leg. Indtagelse af større mængder helium, kan være farligt for din krop og lunger.
Du kan risikere at blive svimmel, og i værste tilfælde, at dine lunger klapper sammen.
Legen er derfor på eget ansvar.
Baby Billede
Baby billeder er en sjov leg, der både kan leges med de deltagende gæster, eller med billeder fra internettet.
Vi har jo alle udviklet os en del, fra dengang vi var babyer, så det er faktisk en leg, der er svære, end man lige skulle tro.
For at lege baby billeder, så er der 2 muligheder.
Den ene, og sjoveste er, at man beder alle sine gæster, om at medbringe et billede, af dem selv som baby.
Herefter, så skal resten af festen gætte, hvem der er på billedet.
Den anden mulighed er, at finde en række baby billeder, af kendte personer.
Herefter skal deltagerne gætte, hvem der er på billedet.
I kan evt. lave en stemmeseddel eller en kahoot, for at se, hvem der er bedst til at sætte navn på billedet.
- Baby Billeder
- Stemmeseddel eller Kahoot
- Præmie
Mystery room / Escape room
Hvis du aldrig har været forbi et mystery room, eller escape room, som de også hedder, så skal du da lige have lektier for.
Det er simpelthen så fedt.
Man bliver låst inde i et lokale, hvorefter man har en time, til at løse en række opgaver, og slippe ud af lokalet.
Men det er ikke så billigt, og ikke alle, har muligheden for, at tage ud til det.
Derfor kan man jo så, gøre det derhjemme i stedet.
Hvis I skal lege mystery room derhjemme, så er der 2 muligheder for, at gøre det.
Den simple er, at man køber et af de mange escape room spil, og spiller en af dem.
Find et Escape Room Spil hos CoolShop, og lav et Escape Room derhjemme
Alternativt, så skal I selv designe spillet, med en masse ledetråde og opgaver.
Det kan være med hængelåse, kister og andre opgaver, hvor man skal løse dem, for fx. at finde en kode, der leder til en nøgle eller lignende.
Det tager selvfølgelig en del længere tid, men det sikrer sjov underholdning, du kan være stolt af at have designet.
- Ledetråde eller
- Escape Room Spil
Brætspil
Brætspil er blevet meget populært de sidste år.
Og det er ikke kun klassiske brætspil som matador scrabble der har vundet impas.
Der er kommet et hav af brætspil, som Ticket to ride, og en masse kortspil, som Det dårlige selskab, eller cards against humanity, der alle er sjove, og kan skabe en fed fest.
Hvordan man spiller de forskellige spil, skal I finde ud af, ved at se på de enkelte brætspil.
Men der er rigtig mange sjove spil, der kan sætte gang i festen.
På crowdfunding siden Kickstarter, ligger der ofte en masse sjove party spil, som man kan investere i, og købe hjem til sin samling, til senere brug.
- Brætspil
- Præmier
Udendørs Spil
Når sommeren er over os, så vil vi alle nok gerne udenfor, og ud og nyde det gode vejr.
Der følger ofte en lille øl eller 2 med, når man er ude og feste i det gode vejr.
Og hvis man ikke vil lege ølbowling eller lignende, så har vi her en række forslag, til spil, som man kan lege udendørs.
Fælles for alle spil er, at de er sjovere, når man er nogle stykker om dem.
Samtidig, så kan man få utroligt meget sjov underholdning ud af dem, hvis man har nogle drikkevarer med, i spillet.
Borddame Lege
Når man er til en lidt større fest, hvor man har bordplan til, så kan det være sjovt at lege en borddame leg.
Her skal halvdelen af festen så finde deres borddame, så de kan finde ud af hvor de sidder.
Hvis man kan have 50/50 af mandlige og kvindelige gæster, så er denne leg rigtig sjov.
Alle herrerne får en ledetråd, det kan være et babybillede, en dyrelyd eller måske en sko.
Herefter skal de så finde frem til deres borddame, lidt ligesom prinsen skulle finde Askepot i den gamle Disney film.
- Ledetråde
- Baby Billeder
- Dyrelyde
- Sko
Hemmeligheden
Hemmeligheden er en sjov leg, hvor gæsterne skal gå på opdagelse, for at finde frem til ejeren af en hemmelighed.
Det er en sjov leg hvor man lærer hinanden at kende.
Det kan være små sjove som hemmeligheder, som “jeg samlede på barbiedukker som barn” eller noget andet harmløst.
Når folk ankommer til festen, så skal I bede dem om at udfylde en seddel, hvorpå de skriver en hemmelighed, gerne en lidt harmløs en.
Når alle er ankommet, så skal alle trække en seddel fra skålen med hemmeligheder.
Herefter skal man finde frem til, hvem der er ejer af hemmeligheden.
Det kan man gøre ved at gå rundt og tale sammen, eller spørge andre ind til, hvem de tror der er personen bag.
Man giver folk en tidsgrænse, hvorefter man går sedlerne igennem, og ser om folk har fundet frem til de rigtige personer.
- Papir
- Kuglepenne
Logo / Slogan Legen
Hvis du gerne vil udfordre dine gæster lidt, så kan I lege logo / Slogan legen.
Her skal man gætte en virksomhed baseret på et logo eller et slogan.
Der er gode muligheder for at gøre legen svær.
Inden festen, så skal I have lavet en quiz. Det kan fx. gøres ved at lave en kahoot, eller en powerpoint.
Det kræver selvfølgelig en skærm, og telefoner.
Her skal man så vise en masse logoer eller slogans, hvorefter gæsterne så skal gætte, hvilken virksomhed der står bag.
Den der så kan nævne flest virksomheder, er vinderen og går hjem med præmien.
- Logoer
- Slogans
- Computer / telefoner
- Præmier
- "I'm lovin' it" (McDonald's)
- "Finger-lickin' good!" (KFC)
- "Just do it" (Nike)
- "Eat fresh" (Subway)
- "Taste the rainbow" (Skittles)
- "They're g-r-r-r-eat!" (Frosties)
- "Have it your way" (Burger King)
- "The happiest place on earth" (Disneyland)
- "The best a man can get" (Gillette)
- "Alle har ret til et fedt køkken" (Kvik)
- "Når du er sulten for sjov" (KIMs)
- “Sig det med blomster” (Interflora)
- “Connecting people” (Nokia)
- “Den er go’” (Haribo)
- “Hvad byder du uventede gæster?” (Gevalia)
- “Hvem ka’?” (Bilka)
- “Kend den på knækket” (Langelænder)
- “Because you’re worth it” (L’oreal)
- “Tør, hvor andre tier” (Ekstra Bladet)
Post-it Tale
En post-it tale er en sjov måde at holde en tale, til personen der holder festen.
Det kan være en fødselsdag, bryllup, konfirmation, ja mulighederne er mange.
Her har alle mulighed for at bidrage med noget, så man holder en personlig tale til værten.
Når festen starter, så skal alle gæsterne have mulighed for at udfylde en eller flere post-it's.
Herpå skriver gæsten en sætning eller flere, med et godt minde, en sjov anekdote eller lignende, om aftenens vært eller værter.
Herefter samler man alle sedler sammen, og du eller en udvalgt person, skal så bygge en tale sammen.
Her får man så en personlig tale, som alle gæsterne har været med til at skrive i fællesskab.
Det giver nogle sjove historier, som man ellers ikke ville have fået, fra folk der måske ikke har lyst til at holde tale ellers.
- Post-Its (Papir)
- Kuglepenne
Picasso Gæster
Med Picasso gæster, har man mulighed for at skabe et minde, som er unikt og uden sammenligning med noget andet.
Her giver man alle gæster mulighed for, at udøve deres kreativitet, som man så kan få med hjem bagefter.
Det er lidt sjovere ved større fester, som fx. et bryllup, hvor man gerne vil have et minde der kan hænges op.
Dette er en sjov leg, som fx. gæster kan medbringe, som en ekstra gave til fx. et brudepar.
Man opsætter et staffeli med et stort lærred, og sørger for maling og pensler til gæsterne.
Herefter skal gæsterne så have lov til at male på lærredet, skrive små hilsner og lignende.
Det vil skabe et unikt maleri, som værterne kan tage med hjem og hænge op.
- Stort lærred
- Staffeli
- Maling
- Pensler
Man kan købe et stort lærred med værten eller værterne på, hvor billedet bliver printet på et kanvas.
Herefter får gæsterne lov at male på det billede, så det er et billede af værterne, med gæsternes unikke fingeraftryk på.
Sjov underholdning FAQ
Hvad kan man lave af underholdning til fest?
Der er eget sjov underholdning man kan lave til sin fest. Klassikere er lege som seddel under tallerken, Margretheskål, stoledans, banko eller meget andet.
Hvad kan man lave til en 50 års fødselsdag?
Hvis det er en mere formel fødselsdag hvor folk skal sidde ned, så er en leg som seddel under tallerken rigtig god. Ellers kan man invitere en hemmelig gæst, eller booke noget professionel underholdning, for at underholde gæsterne.
Hvad kan man lave til fødselsdagsfest?
En fødselsdagsfest er en god mulighed for at have det sjovt med venner og familie. Vi har samlet en lang række lege og underholdning, der vil være sjove for jer at lege, til jeres næste fødselsdagsfest.
Vil du have mere?
Vi håber I har fået noget godt ud af denne lange liste med sjov underholdning til jeres fest.
Vi har brugt rigtig meget tid på listen, så hvis du har kommentarer, eller idéer til den, så vil vi meget gerne høre det, i kommentarfeltet herunder.